Uddannelsen

til bevægelsespædagog

Kunne du tænke dig et liv i bevægelse?
Så er bevægelsespædagoguddannelsen måske noget for dig!

Bevægelsespædagoger stimulerer mennesker til kropslig udvikling og læring.
Gennem observationer, analyser og dialog tilrettelægges målrettet undervisning, formidling, vejledning og behandling til mennesker i alle aldersgrupper individuelt eller i grupper.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, hvor der er en tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Bevægelsespædagoguddannelsen er en lille, men fagligt meget ambitiøs uddannelse, hvor ledelse og undervisere i høj grad fokuserer på læring og udvikling. Uddannelsen er præget af en stærk kultur, der hviler på en mangeårig tradition indenfor bevægelse, forebyggende sundhedsarbejde og formidling. Uddannelsen bliver løbende tilpasset så den afspejler de behov, der er på det potentielle arbejdsmarked.

Uddannelsens fundament består af en kombination af traditionelle videnskabelige teorier, nyere forskningsbaserede teorier samt erfaringsbaseret praktisk viden om kroppen.

Som bevægelsespædagog har du varierede erhvervsmuligheder. Drømmer du om et arbejdsliv med fokus på, motion, dans, kreativ bevægelse, sundhed, ergonomi, human ressources eller massage? Eller drømmer du eksempelvis om at undervise mennesker med livsstilssygdomme og sygdomme i bevægeapparatet i bevægelse og kropsbevidsthed? Så giver bevægelsespædagoguddannelsen dig mulighed for at udleve drømmen.

For mere udførlig information:
Læs mere om uddannelsen her.